Om Camilla Simonsen

camillasimonsen.com er en del af virksomheden Tekstsprutten. Du vil derfor i forbindelse med køb støde på Tekstspruttens navn. Tekstsprutten ejes og drives af mig, Camilla Simonsen.

Øjeblikke i livet
For mange år siden købte jeg csfoto.dk. Her fik jeg oprettet et lille galleri med mine billeder. Jeg har interesseret mig for fotografering, siden jeg var barn, hvor jeg fik et meget gammelt kamera. Jeg var meget fascineret af muligheden for at fange og fastholde øjeblikke i livet.

Fotografi har altid spillet en væsentlig rolle i mit liv. Min mor har været en flittig amatørfotograf det meste af sit liv og har givet den lidenskab videre til mig.

Med alderen har jeg indset, at jeg ikke længere kan sætte min lid til min hukommelse. Hvad jeg troede, jeg aldrig ville glemme, jeg har glemt. Jeg er virkelig glad for, at jeg har mine billeder til at hjælpe mig med at bevare mine erindringer.

Det perfekte motiv
Den evige søgen efter det perfekte motiv bor sandsynligvis i enhver fotograf – og dermed også i mig. Glæden ved at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og få motivet med hjem er svær at beskrive.

For yderligere info besøg min profil på LinkedIn.

Camilla Simonsen

Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig! Kan du ikke finde det helt rigtige motiv så fortæl mig, hvad du søger. Jeg har mange flere billeder i mit fotoarkiv. Der er mange andre motiver end de viste.

Camilla Simonsen

Frihed


Friheden til at tilrettelægge og bestemme min arbejdsdag og mine arbejdsopgaver har været en drivende kraft fra første dag som selvstændig. Frihed er min vigtigste livsværdi. Derfor giver jeg også dig friheden til at vælge.

Ærlighed (tillid)


Ærlighed er min næstvigtigste livsværdi. Jeg kan ikke være uærlig. Jeg tager afstand fra løgn, snyd og bedrag. Jeg ønsker at omgås ærlige mennesker, der vil andre det godt. Det er vigtigt at kunne stole på et andet menneske.

Uafhængighed (ansvarlighed)


Jeg tror på, at dét at være selvhjulpen skaber indre glæde og tilfredshed. At være selvstændig og uafhængig betyder meget for mig og er tæt knyttet til 'frihed'. Det kræver ansvarlighed. Jeg hjælper andre via hjælp til selvhjælp.

Forskellighed og kreativitet


Jeg værdsætter forskellighed, andre tanker og meninger end mine. Jeg elsker at få nye idéer og være kreativ. Jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås og forsøger selv at møde andre mennesker med et åbent sind og respekt.